Grundlaget for fasemodulatormodulation:
Radiofrekvenssignaler består af en oscillerende bærebølge i form af en sinusbølge, som er grundlaget for signalet. Den øjeblikkelige amplitude følger denne kurve i en positiv og derefter negativ retning og vender tilbage til startpunktet efter en fuld cyklus - den følger sinusbølgens kurve. En sinusbølge kan også repræsenteres af en bevægelse omkring et punkt i cirklen, og fasen på et givet punkt er vinklen mellem startpunktet og punktet på bølgeformen. Fasen udvikler sig også over tid, så punkter på bølgeformen kan siges at have en faseforskel mellem sig. Fasemodulation fungerer ved at modulere signalets fase, dvs. ændre den hastighed, hvormed punktet bevæger sig rundt om cirklen. Hvis der ikke anvendes modulering, ændrer dette signalets fase. Med andre ord moduleres rotationshastigheden omkring cirklen i forhold til middelværdien. For at gøre dette er det nødvendigt at ændre signalets frekvens på kort tid. Med andre ord, når fasemodulation anvendes på signalet, sker der en frekvensændring, og omvendt. Fase og frekvens er uløseligt forbundet, fordi fase er et integral af frekvens.
FORMÅL: At øge input-output-isolationen af hele fasemodulatoren ved at tilvejebringe et nulstillingskredsløb, der bringer en signalspænding fra et drivkredsløb til nul, når et bærebølgeafbrydelsessignal påføres. OPBYGNING: Diodeafbryderkredsløb 10 er et fem-trins lavpasfilter-type afbryderkredsløb, der bruger PIN-dioder 12 og 14; når spændinger med forskellig retning påføres dioderne 12 og 14 fra styrekredsløb 16, tænder afbryderen, og når fremadrettede spændinger påføres, leder dioderne 12 og 14 og danner en kortslutning, hvorved en bærebølge afbrydes. Styrekredsløb 16 påfører fremadrettede spændinger til dioderne 12 og 14, der påføres et bærebølgeafbrydelsessignal. Når bærebølgeafbrydelsessignalet påføres via linje 40, styrer drivkredsløb 30 tvangsmæssigt et spændingssignal, der skal tilføres den tofasede PSK-modulator 20, til nul.
