Kondensator sideplade - V/H
En kondensator (kondensator), en komponent i kølesystemet, er en type varmeveksling, der kan omdanne gas eller damp til væske og overføre varmen i røret til luften nær røret på en meget hurtig måde. Kondensatorens arbejdsproces er en eksoterm proces, så kondensatorens temperatur er relativt høj.
Kraftværker bruger mange kondensatorer til at kondensere udstødningsdampen fra turbinerne. Kondensatorer bruges i køleanlæg til at kondensere kølemiddeldampe såsom ammoniak og freon. Kondensatorer bruges i den petrokemiske industri til at kondensere kulbrinter og andre kemiske dampe. I destillationsprocessen kaldes den enhed, der omdanner damp til flydende tilstand, også for en kondensator. Alle kondensatorer fungerer ved at fjerne varme fra en gas eller damp.
Kølesystemets dele er en slags varmeveksler, som kan omdanne gas eller damp til væske og overføre varmen i røret til luften nær røret på en meget hurtig måde. Kondensatorens arbejdsproces er en eksoterm proces, så kondensatorens temperatur er relativt høj.
Kraftværker bruger mange kondensatorer til at kondensere udstødningsdampen fra turbinerne. Kondensatorer bruges i køleanlæg til at kondensere kølemiddeldampe såsom ammoniak og freon. Kondensatorer bruges i den petrokemiske industri til at kondensere kulbrinter og andre kemiske dampe. I destillationsprocessen kaldes den enhed, der omdanner damp til flydende tilstand, også en kondensator. Alle kondensatorer fungerer ved at fjerne varme fra en gas eller damp.
I kølesystemet er fordamperen, kondensatoren, kompressoren og drosselventilen de fire væsentlige dele i kølesystemet, hvoraf fordamperen er det udstyr, der transporterer kølekapaciteten. Kølemidlet absorberer varmen fra det objekt, der skal køles, for at opnå køling. Kompressoren er hjertet, der spiller rollen med at indånde, komprimere og transportere kølemiddeldamp. Kondensatoren er en enhed, der frigiver varme og overfører den varme, der absorberes i fordamperen, sammen med den varme, der omdannes af kompressorens arbejde, til kølemediet. Drosselventilen spiller rollen med at drosle og reducere kølemidlets tryk og styrer og justerer samtidig mængden af kølemiddelvæske, der strømmer ind i fordamperen, og deler systemet i to dele: højtrykssiden og lavtrykssiden. I selve kølesystemet er der ud over de ovennævnte fire hovedkomponenter ofte noget hjælpeudstyr, såsom magnetventiler, fordelere, tørretumblere, varmeopsamlere, smeltesikringer, trykregulatorer og andre komponenter, der skal forbedre driften. Designet med henblik på økonomi, pålidelighed og sikkerhed.
Klimaanlæg kan opdeles i vandkølede og luftkølede typer alt efter kondenseringsformen, og de kan opdeles i to typer: enkeltkølede og køle- og varmesystemer alt efter anvendelsesformålet. Uanset hvilken type der er sammensat, består de af følgende hovedkomponenter.
Nødvendigheden af kondensatoren er baseret på termodynamikkens anden lov – ifølge termodynamikkens anden lov er den spontane strømningsretning af varmeenergi i et lukket system ensrettet, det vil sige, at den kun kan strømme fra høj varme til lav varme, og i den mikroskopiske verden kan de mikroskopiske partikler, der bærer varmeenergi, kun gå fra orden til uorden. Derfor, når en varmemotor får energitilførsel til at udføre arbejde, skal energi også frigives nedstrøms, så der vil være et termisk energigab mellem opstrøms og nedstrøms, strømmen af termisk energi bliver mulig, og cyklussen vil fortsætte.
Hvis du derfor vil have lasten til at udføre arbejde igen, skal du først frigive den varmeenergi, der ikke er blevet fuldstændigt frigivet. På dette tidspunkt skal du bruge en kondensator. Hvis den omgivende termiske energi er højere end temperaturen i kondensatoren, skal der udføres kunstigt arbejde (normalt ved hjælp af en kompressor) for at afkøle kondensatoren. Den kondenserede væske vender tilbage til en tilstand af høj orden og lav termisk energi og kan udføre arbejde igen.
Valget af kondensator omfatter valg af form og model og bestemmer flowet og modstanden af kølevand eller luft, der strømmer gennem kondensatoren. Valget af kondensatortype bør tage hensyn til den lokale vandkilde, vandtemperaturen, de klimatiske forhold samt kølesystemets samlede kølekapacitet og kølerummets layoutkrav. Ud fra forudsætningen for at bestemme kondensatortypen beregnes kondensatorens varmeoverføringsareal i henhold til kondensbelastningen og varmebelastningen pr. arealenhed af kondensatoren for at vælge den specifikke kondensatormodel.
