I færd med at køre skal bilen ofte skifte kørselsretning efter førerens vilje, som er den såkaldte bilstyring. For så vidt angår hjulkøretøjer, er måden at realisere styringen af køretøjet på, at føreren får hjulene (rattene) på køretøjets styreaksel (normalt forakslen) til at afbøje en vis vinkel i forhold til længdeaksen af køretøjet gennem et sæt specialdesignede mekanismer. Når bilen kører i en lige linje, påvirkes rattet ofte af vejbanens laterale interferenskraft og afbøjes automatisk for at ændre kørselsretningen. På dette tidspunkt kan føreren også bruge denne mekanisme til at afbøje rattet i den modsatte retning for at genoprette bilens oprindelige køreretning. Dette sæt af specielle institutioner, der bruges til at ændre eller genoprette bilens kørselsretning, kaldes bilens styresystem (almindeligvis kendt som bilens styresystem). Derfor er bilens styresystems funktion at sikre, at bilen kan styres og køres efter førerens vilje. [1]
Konstruktionsprincip redigering udsendelse
Automotive styresystemer er opdelt i to kategorier: mekaniske styresystemer og servostyringssystemer.
Mekanisk styresystem
Det mekaniske styresystem bruger førerens fysiske styrke som styreenergien, hvor alle kraftoverførselsdele er mekaniske. Det mekaniske styresystem består af tre dele: styremekanisme, styretøj og styretransmission.
Figur 1 viser et skematisk diagram af sammensætningen og arrangementet af det mekaniske styresystem. Når køretøjet drejer, påfører føreren et styremoment på rattet 1 . Dette drejningsmoment tilføres styretøjet 5 gennem styreakslen 2, styrekardanleddet 3 og styretransmissionsakslen 4. Drejningsmomentet, der forstærkes af styretøjet og bevægelsen efter deceleration, overføres til styrevippearmen 6 og overføres derefter til styrestangen 8, der er fastgjort på den venstre styrestang 9, gennem den rette styrestang 7, således at den venstre styrestang og den venstre styreknap, den understøtter, overføres. Rat bøjet. For at afbøje den højre styreknap 13 og det højre rat, som den understøtter i tilsvarende vinkler, er der også tilvejebragt en styrende trapez. Styretrapezet er sammensat af trapezformede arme 10 og 12 fastgjort på venstre og højre styreknogler og en styrestang 11, hvis ender er forbundet med de trapezformede arme ved hjælp af kuglehængsler.
Figur 1 Skematisk diagram over sammensætningen og layoutet af det mekaniske styresystem
Figur 1 Skematisk diagram over sammensætningen og layoutet af det mekaniske styresystem
Serien af komponenter og dele fra rattet til styretransmissionsakslen hører til styrestyringsmekanismen. Serien af komponenter og dele (ekskl. styreknogler) fra styrevippearmen til styretrapezoiden hører til styretransmissionsmekanismen.
servostyringssystem
Servostyringssystemet er et styresystem, der bruger både førerens fysiske styrke og motorkraften som styreenergi. Under normale omstændigheder leveres kun en lille del af den energi, der kræves til styringen af bilen, af føreren, og det meste af den leveres af motoren gennem servostyringsanordningen. Men når servostyringsanordningen svigter, bør føreren generelt være i stand til selvstændigt at påtage sig opgaven med at styre køretøjet. Derfor dannes servostyringssystemet ved at tilføje et sæt servostyringsenheder på basis af det mekaniske styresystem.
For et tungt køretøj med en maksimal totalmasse på mere end 50 t, når servostyringsanordningen svigter, er den kraft, som føreren udøver på styrestangen gennem den mekaniske drivlinje, langt fra nok til at afbøje rattet for at opnå styring . Derfor bør servostyringen af sådanne køretøjer være særlig pålidelig.
Figur 2 Skematisk diagram af sammensætningen af det hydrauliske servostyringssystem
Figur 2 Skematisk diagram af sammensætningen af det hydrauliske servostyringssystem
FIG. 2 er et skematisk diagram, der viser sammensætningen af et hydraulisk servostyringssystem og rørarrangementet af den hydrauliske servostyringsanordning. Komponenterne tilhørende servostyringsindretningen er: en styreolietank 9, en styreoliepumpe 10, en styreventil 5 og en styremotorcylinder 12. Når føreren drejer rattet 1 mod uret (venstre styring), driver den styrende vippearm 7 den rette styrestang 6 for at bevæge sig fremad. Trækkraften af den lige trækstang virker på styrestangen 4 og overføres til den trapezformede arm 3 og den styrende trækstang 11 på skift, så den bevæger sig til højre. Samtidig driver den lige styrestang også glideventilen i styreventilen 5, således at det højre kammer i styrekraftcylinderen 12 er forbundet med styreolietanken med nul væskeoverfladetryk. Højtryksolien fra oliepumpen 10 kommer ind i det venstre hulrum af styremotorcylinderen, så den højregående hydrauliske kraft på styremotorcylinderens stempel udøves på trækstangen 11 gennem stødstangen, hvilket også får den til at flytte til højre. På denne måde kan et lille styremoment påført af føreren på rattet overvinde det styremodstandsmoment, der virker på rattet ved jorden.
