I processen med kørsel skal bilen ofte ændre sin kørselsretning i henhold til førerens vilje, som er den såkaldte bilstyring. For så vidt angår hjulkøretøjer er måden til at realisere styringen af køretøjet, at føreren gør hjulene (rovhjul) på styreakslen (normalt forhåndsakslen) af køretøjet afbøjet en bestemt vinkel i forhold til køretøjets langsgående akse gennem en sæt specielt designet mekanismer. Når bilen kører i en lige linje, påvirkes rattet ofte af den laterale interferenskraft på vejoverfladen og afbøjes automatisk for at ændre kørselsretningen. På dette tidspunkt kan føreren også bruge denne mekanisme til at aflede rattet i den modsatte retning for at gendanne bilens originale kørselsretning. Dette sæt specielle institutioner, der bruges til at ændre eller gendanne bilens kørselsretning, kaldes bilstyresystemet (almindeligt kendt som bilstyresystemet). Derfor er funktionen af bilstyresystemet at sikre, at bilen kan styres og køres i henhold til førerens vilje. [1]
Konstruktionsprincip redigeringsudsendelse
Automotive styresystemer er opdelt i to kategorier: mekaniske styresystemer og servostyringssystemer.
Mekanisk styresystem
Det mekaniske styresystem bruger førerens fysiske styrke som styreenergi, hvor alle kraftoverførselsdele er mekaniske. Det mekaniske styresystem består af tre dele: styrestyringsmekanisme, styreudstyr og styringsmekanisme.
Figur 1 viser et skematisk diagram over sammensætningen og arrangementet af det mekaniske styresystem. Når køretøjet drejer, påfører føreren et styremoment på rattet 1. Dette drejningsmoment er input til styreudstyret 5 gennem styreskaftet 2, styringen af Universal Joint 3 og styreoverførselsakslen 4. Det drejningsmoment forstærkes af styreudstyret og bevægelsen efter deceleration overføres til styrevognearmen 6 og overføres derefter til styreknokkearmen 8, der er fastgjort til venstre styreknap 9 gennem styrestangen 7, så den venstre styreknok og den venstre styringsknok, den understøtter, transmitteres. Rattet afbøjet. For at aflede den højre styringsknok 13 og det højre rattet, den understøtter ved tilsvarende vinkler, tilvejebringes også en styringstrapezoid. Styringstrapezoidet er sammensat af trapezformede arme 10 og 12 fastgjort til venstre og højre styringsknoker og en styrestang 11, hvis ender er forbundet med de trapezformede arme med kuglehængsler.
Figur 1 Skematisk diagram over sammensætningen og layoutet af det mekaniske styresystem
Figur 1 Skematisk diagram over sammensætningen og layoutet af det mekaniske styresystem
Serien med komponenter og dele fra rattet til styringsoverførselsakslen hører til styrestyringsmekanismen. Serien med komponenter og dele (ekskl. Styringsknoker) fra styrevognearmen til styret trapezoid hører til styringsmekanismen.
Servostyringssystem
Servostyringssystemet er et styresystem, der bruger både førerens fysiske styrke og motorkraften som styreenergi. Under normale omstændigheder leveres kun en lille del af den energi, der kræves til styring af bilen, af føreren, og det meste leveres af motoren gennem servostyringsenheden. Når servostyringsenheden mislykkes, skal driveren imidlertid generelt være i stand til uafhængigt at påtage sig opgaven med at styre køretøjet. Derfor dannes servostyringssystemet ved at tilføje et sæt servostyringsenheder på grundlag af det mekaniske styresystem.
For et kraftigt køretøj med en maksimal total masse på mere end 50T, når strømstyringsenheden mislykkes, er kraften, der anvendes af føreren til styringsknokken gennem det mekaniske drevtog, langt fra nok til at aflede rattet for at opnå styring. Derfor bør servostyringen af sådanne køretøjer være særlig pålidelige.
Figur 2 Skematisk diagram over sammensætningen af det hydrauliske servostyringssystem
Figur 2 Skematisk diagram over sammensætningen af det hydrauliske servostyringssystem
Fig. 2 er et skematisk diagram, der viser sammensætningen af et hydraulisk servostyringssystem og rørarrangementet af den hydrauliske servostyringsanordning. Komponenterne, der hører til servostyringsindretningen, er: en styreoliebeholder 9, en styreoliepumpe 10, en styrestyringsventil 5 og en styreffektcylinder 12. Når føreren driver rattet 1 mod uret (venstre styring), driver styrestolmen 7 styret lige stang 6 for at komme videre. Trækkraften i den lige slipsstang virker på styreknokarmen 4 og overføres til den trapezformede arm 3 og styrestangen 11 igen, så den bevæger sig til højre. På samme tid driver styrestangen også glideventilen i styrestyringsventilen 5, så det højre kammer for styrekraftcylinderen 12 er tilsluttet til styreoliebeholderen med nul væskeoverfladetryk. Oliepumpens højtryksolie 10 kommer ind i venstre hulrum på styrestyrkecylinderen, så den højre hydrauliske kraft på stemplet i styrekraftcylinderen udøves på bindestangen 11 gennem push-stangen, som også får den til at bevæge sig til højre. På denne måde kan et lille styremoment, der påføres af føreren til rattet, overvinde styremodstandsmomentet, der virker på rattet ved jorden.
